Vi er super glade og stolte over, at kunne præsenterer Claus Forza Petersen som ny førsteholdstræner i Løve-Høng Håndbold for sæsonen 2018-19.

Claus tiltræder efter en sæson væk fra sporten.

Claus er 39 år, bor i Slagelse sammen med sin kone og to børn. Han er til daglig erhvervsassurandør i Topdanmark. Claus har som aktiv håndboldspiller spillet divisionshåndbold i Korsør/Tårnborg, Slagelse FH og Team-LH/DT. Efter skade valgte Claus at gå trænervejen, som seniortræner var han bl.a. med til at føre Fuglebjerg IF op i 3. division. På ungdomsfronten har Claus trænet U18 Herrer i 1. division først i Slagelse FH og senere i klubfællesskabet Slagelse/Korsør.

Vi er sikre på, at vi i Claus har fundet manden, som kan føre vores herrer tilbage i toppen af kvalifikationsrækken.

Vi glæder os til den kommende sæson med Claus ved roret.

Har man spørgsmål, er man velkommen til at kontakte undertegnet på telefon 28 71 73 91 eller
Claus på telefon 21 14 32 20.

På vegne af bestyrelsen

Formand
André Visholm